Borgervandring for naturen i Tranum Klitplantage

Venner af naturen og skoven ved Tranum indbydes til vandring i Tranum Klitplantage lørdag 19. september 2026 kl 14-16.

Også selv om du vælger at være med uden at vandre, er du velkommen.

Arrangørerne er kritikere af den kommende Naturnationalpark Tranum, som den er projekteret. Vi er således bekymrede for de omfattende rydninger af nåletræerne, af hegningen og af, at der udsættes husdyr der, hvor hjortevildtet fortsat bør være de naturlige, vilde planteædere.

Efter kl. 16 fortsætter arrangementet for dem, der har lyst - en times tid eller to - i huset ved Bratbjergsøerne. Medbring eventuelt selv madkurv. Der kan købes øl, sodavand og kaffe. Ligeså sandwich i begrænset omfang.

Vandringen vil udgå fra P-plads ved udsigtsstedet Rødhus klitheden. Kør fra Sandmosevej ad Rødhusvej/Bratbjergvej gennem Tranum Klitplantage til Den grønne Vej på venstre hånd. Ved indkørslen ad grusvejen Den grønne Vej sætter vi plakater op. Eller skriv "Udsigt Rødhus" på Google Map, og du føres lige dertil.

Seniorrådgiver Jesper Leth Bak, Ecoscience Aarhus Universitet og skov- og landskabsingeniør Robert Olesen holder korte oplæg om naturen og skoven i forbindelse med vandringen ved udsigtsstedet. Her kan stilles spørgsmål og kommenteres.

De to oplægsholdere er også med på selve vandringen og tager efterfølgende med til huset ved Bratbjergsøerne.
------------------------------------------------------------
For folk, der kommer langvejs fra eller vil kombinere med et ophold, er der mulighed for overnatning i hytter eller eget campingudstyr på campingpladser, der alle ligger naturskønt: Rødhus, Tranum, Ejstrup Strand eller Svinkløv.
----------------------------------------------------
Lad denne begivenhed blive en manifestation for naturen, skoven, det oprindelige vildt og for borgernes fortsatte frie adgang.

Tranum Klitplantages skov og natur er også kulturhistorie og en væsentlig del af den lokale identitet.

Arrangementet har ingen partipolitisk tilknytning
-----------------------------------------------------------
Arrangører:
* Styregruppen Tranum. -"Ja tak til Natur. Nej tak til en indhegnet Naturnationalpark Tranum".
* Lotte Bøgedal
* Foreningen Fri Natur
* Foreningen Vores Natur
* Mette Glarborg, Øland Skov
* "Natur og Skov"

Se mere her: https://www.facebook.com/events/1045122707852469/?acontext=%7B%22event_action_history%22%3A[%7B%22surface%22%3A%22external%22%7D%2C%7B%22mechanism%22%3A%22attachment%22%2C%22surface%22%3A%22newsfeed%22%7D]%2C%22ref_notif_type%22%3Anull%7D

Next
Next

Naturnationalpark Gribskov - hvori ligger det naturlige?